Flere leveår til alle: en aldersrevolution

Man kan sige det på mange måder: du vil få flere leveår, end du måske umiddelbart regner med. Folk bliver ældre og ældre. Der bliver flere og flere, der opnår en høj alder.

Man kan også sige det på den måde, at der er gang i en aldersrevolution, og det sker i en proces, som både enkeltpersoner og samfundet først så småt er begyndt at erkende og vænne sig til.

Middellevetiden udvikler sig stadig positivt og den er med beregninger udgivet fra Danmarks Statistik i 2020 på 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Det er i forhold til året før en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne[i]. Stigningen har dog været størst for mændene, og forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er nu blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år, hvilket jo alt andet lige er ganske positivt. Det betyder for eksempel, at hvis du som kvinde er i et forhold, et ægteskab eller har en mandlig følgesvend, så skal du nu være enke i kortere tid end man skulle i 1990. Sådan rent statistisk set.

Kilde: [i] DST 2020 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30217 

Det er jo herligt, at folk levere længere og længere! Man ser også, at der bliver flere og flere af dem, der lever længere. Se bare, hvad der sker, hvis vi kigger på den tekniske befolkningsfremskrivning af den danske befolkning til år 2060. Læg mærke til den gule søjle yderst til højre med folk i aldersgruppen over 80 år; der vil være flere end dobbelt så mange i alderskategorien 80 og op efter i 2060, end der var i 2020:

Graferne viser den danske befolkningens forventede fordeling for hhv. 2020, 2030 og 2060.
Den danske befolkning vil totalt set ifølge fremskrivningen i 2060 bestå af lige omkring 6,4 mio. mennesker, og den signifikante del af væksten ligger i de ældre aldersgrupper. I 2020 udgør folk, som er mere end 80 år 4,7 procent af den danske befolkning. Når vi passerer år 2052, vil mere end hver tiende være over 80 år.

Du kan se de eksakte tal i den tekniske befolkningsfremskrivning her:

Unicef forventer, at danske børn, der fødes i 2021, vil have en levetid, der er så lang som 93,7 år i gennemsnit [i]. Det er langt over den gennemsnitlige levealder i dag, som fordelt på begge køn udgør 81,3 år.

Kilde: [i]  https://www.unicef.org/media/90116/file

Hvis ikke behovet for sengepladser og ældrepleje skal eksplodere, så giver det mening at se på de faktorer, som kan hjælpe folk til at få et bedre og længere liv. Et liv, som samtidig er sundere og fri for sygdom i længere tid og som gør, at vi kan bevare en god individuel livskvalitet. Uanset om man skal leve det nuværende gennemsnit på omkring 81 år eller det fremtidige gennemsnit på ca. 93 år, er det så ikke rarest, hvis man kan leve sit liv til enden med mindst mulig sygdom og færrest mulige skavanker?

Se flere befolkningsfremskrivninger her:

► 1 mio. kvinder

► Flere af de +60-årige