Flere af de +60-årige: befolkningstilvæksten er højest blandt de ældste

Antallet af danskere forventes at vokse fra 5,8 mio. i 2021 til 6,4 mio. i 2060. Det er en stigning på ca.10 procent.

Hvor befinder de ekstra 10 procent sig så i år 2060? Ja, som du nok har gættet det allerede, så befinder de sig i de ældste segmenter af befolkningen. Befolkningstilvæksten er højest blandt de ældste, hvilket fremgår tydeligt af den følgende grafik.

 

Befolkningen frem til 2021 og den efterfølgende befolkningsfremskrivning til 2060:

Befolkningsfremskrivning grafik

Kilde: www.statistikbanken.dk/frdk121 

 

Den del af fremskrivningen, der går fra vores nuværende tid er de reelle befolkningstal. Tallene fra vores tid og frem til 2060 er dannet på baggrund af tekniske befolkningsfremskrivninger. Du kan se, at de tre nederste bjælker, altså den blå, orange og grønne bjælke, der dækker generationerne op til 59 år, er nogenlunde ensartede og stabile fra 1980-1990 og frem til år 2060. Til gengæld stiger den grå og den øverste blå bjælke i toppen ret kraftigt og man ser, at det er her, befolkningsøgningen finder sted[i].

Og når man tænker på, at selv Coronaperioden ikke gav en samlet, forhøjet dødelighed i danske samfund, fordi der var færre, som døde af andre ting, så kan man nogenlunde regne med, at sandsynligheden for at kurven udvikler sig som vi ser det her, er ret stor. 

 

[i] Befolkningstilvæksten højest blandt de ældste, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 187, 20. maj 2021 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32783&utm_source=newsletter